lørdag den 9. oktober 2010

Lidt om blogger.com

Som en del af undervisningen skal I blogge. Her har vi valgt, at det skal ske på blogger.com, da det er en af de letteste blog-services. Det har dog den lille hage, at det kræver en gmail, for at kunne oprette sig. I skal derfor oprette en gmail, hvis ikke I har en i forvejen.

Opret mail
Gå til mail.google.com og følg oprettelsesproceduren.
Du skal vælge et navn og en kode. Har du ikke tænkt dig at bruge din gmail til andet end dette kursus, så vælg det lette: dit navn og en kode du bruger i forvejen et andet sted.

Hvorfor gmail?
Google har skabt gmail og blogger. Mailen er dit log ind og den måde Google, verificerer din identitet på. Når du logger ind, bekræfter Google, at der er tale om dig, og giver der derefter en række muligheder.

Google giver dig - hvis du ønsker det - en Googleprofil, som kan ses af alle (Jeg er her - Astrid her). Det er en slags hjemmeside eller profilside, som er synlig, der viser forskellige facetter af ens nettilstedeværelser. På den kan man koble sine billeder (hvortil Google har lavet Picassa). Ligesom du kan få dine kort serveret, hvis du bruger Google-maps. Google har også en RSS-læser kaldet Google-reader, der gør det muligt for dig at samle feedet fra diverse digitale informationskilder - RSS-feeds fra blogs eller med indlandsnyhederne fra Politiken, organisere dem og måske endda dele dem. Vil du vide mere om RSS, så start på Wikipedia.
Vælger du at dele dine indlæg, så skaber Google et RSS på dig. Så kan andre igen abonnere på det, du synes er interessant, som de så kan få feedet ind i deres RSS-læser.

Tilbage til blogger
Blogger har selv en hjælpefunktion, hvis du går sur i det.
Men ellers kommer der en simpel en her:
  • Log ind på blogger.com
  • Vælg opret blog
  • Gå til indstillinger
  • tilføj mailadresserne på medlemmerne i din gruppe, og gør alle til admin.
- and your good to go!

Så skal I skrive bloggens formål inde i bloggens beskrivelse:

Og så skal I sætte bloggens design op:
Design: Klik på de elementer, I vil ændre.




Slutteligt: Skriv navnet på jeres blog inde på "systemet" på dette indlæg (og meget gerne også her i kommentarsporet).

2 kommentarer:

  1. Hej Astrid og Anna.

    Gruppe 5 har sin blog liggende her: http://mpk-grp5.blogspot.com

    Mvh. Michael S

    SvarSlet
  2. Hej Astrid og Anna.

    Gruppe 1 har sin blog liggende her:

    http://gruppe-mpk-ruc.blogspot.com/

    Mvh. Anders

    SvarSlet