Mange af de studerende har reflekteret over det at blogge – helt i tråd med kursets formål.
Janne skriver, at hun oplever bloggen som ekstra arbejde og reflekterer over, hvorfor gruppen ikke har opdateret i seks dage.
Michael spørger, om han bare er en gammel og bitter mand, fordi han ikke har set lyset i at blogge.
Marit har en reflektion over tid: ” Jeg kan undres over hvor meget tid det kræver at være social på nettet. Man kan jo sidde her i timer!!”
Jeg må give Marit ret. Det tager TID at være aktiv på sociale medier. Derfor skal man naturligvis også synes, at man får nok igen. Her er mine overvejelser over, hvad jeg får ud af sociale medier.
På Twitter får jeg min selvvalgte redigering af virkeligheden – input fra kilder og folk, som jeg finder interessante og stoler på. Har jeg brugt ½ time eller mindre på Twitter, finder jeg som regel 10 artikler eller links, som jeg bør læse. Når jeg har gjort det, er jeg ret godt opdateret indenfor mit felt – politiske nyheder, sociale medier og generelt indblik i, hvad der rører sig indenfor min interessesfære. I går og i dag har jeg fx kunne følge
journalisterns fagfestival via tweets fra deltagerne. I sidste uge var det
New Media Days, der leverede ny inspiration indenfor mit fag (se også mit
indlæg om NMD på digitaletanker.dk).
Bloggen
digitaletanker.dk fungerer som fælles vidensbank for Anna og mig. Det er samtidig et dynamisk online-visitkort. Her opdaterer vi med vores erkendelser, overvejelser om og cases fra det sociale web, ligesom vi samler vores optrædener i medier og på konferencer. Vores blog blev opdateret en hel del, da vi skrev bogen og umiddelbart efter bogen var udkommet. I 2010 har vi begge haft meget arbejde, så frekvensen er gået ned, men vi elsker begge tanken om at have vores eget fælles rum, hvor vi selv bestemmer tempoet, emnet og omfanget. Mange af vores indlæg bærer præg af at være skrevet i de sene aftentimer som et resultat af dagens allersidste kraftanstrengelse.
Med de sociale netværks hastige vækst siden 2008 har rigtig mange bloggere forsømt deres blog til fordel for de korte, hyppige opdateringer på fx Twitter.
Hvis man gerne vil køre sin blog professionelt, kræver det, at man opdaterer ofte. Er ens blog derimod et con amore-projekt, så er det helt op til en selv, hvor tit man opdaterer. Men man får så heller ikke en loyal læserskare. Netop derfor er det vigtigt, at man finder ud af, hvad man vil med sin blog. De fleste bloggere gør det for deres egen skyld og er drevet af lysten. Så man må ikke lade sig stresse af sin blog, medmindre man vil noget mere aktivt med den.
