Så er vores kursus i sociale medier afsluttet. Vi er blevet en del klogere på at undervise, ligesom vi håber, kursisterne har lært en masse om sociale medier, blogs, de sociologiske aspekter og nye tendenser. Vi har samtidig stiftet bekendtskab med den gamle Sømine-station i Holbæk, hvor kurset fandt sted. Vi ser frem til at afholde et tilsvarende kursus med et nyt hold studerende i 2011.
Anna Ebbesen og Astrid Haug blogger undervejs i forløbet "Sociale medier i praksis" på RUCs Master i professionel kommunikation.
tirsdag den 30. november 2010
mandag den 15. november 2010
Blog ’till you drop?
Mange af de studerende har reflekteret over det at blogge – helt i tråd med kursets formål. Janne skriver, at hun oplever bloggen som ekstra arbejde og reflekterer over, hvorfor gruppen ikke har opdateret i seks dage. Michael spørger, om han bare er en gammel og bitter mand, fordi han ikke har set lyset i at blogge. Marit har en reflektion over tid: ” Jeg kan undres over hvor meget tid det kræver at være social på nettet. Man kan jo sidde her i timer!!”
Jeg må give Marit ret. Det tager TID at være aktiv på sociale medier. Derfor skal man naturligvis også synes, at man får nok igen. Her er mine overvejelser over, hvad jeg får ud af sociale medier.
På Twitter får jeg min selvvalgte redigering af virkeligheden – input fra kilder og folk, som jeg finder interessante og stoler på. Har jeg brugt ½ time eller mindre på Twitter, finder jeg som regel 10 artikler eller links, som jeg bør læse. Når jeg har gjort det, er jeg ret godt opdateret indenfor mit felt – politiske nyheder, sociale medier og generelt indblik i, hvad der rører sig indenfor min interessesfære. I går og i dag har jeg fx kunne følge journalisterns fagfestival via tweets fra deltagerne. I sidste uge var det New Media Days, der leverede ny inspiration indenfor mit fag (se også mit indlæg om NMD på digitaletanker.dk).
Bloggen digitaletanker.dk fungerer som fælles vidensbank for Anna og mig. Det er samtidig et dynamisk online-visitkort. Her opdaterer vi med vores erkendelser, overvejelser om og cases fra det sociale web, ligesom vi samler vores optrædener i medier og på konferencer. Vores blog blev opdateret en hel del, da vi skrev bogen og umiddelbart efter bogen var udkommet. I 2010 har vi begge haft meget arbejde, så frekvensen er gået ned, men vi elsker begge tanken om at have vores eget fælles rum, hvor vi selv bestemmer tempoet, emnet og omfanget. Mange af vores indlæg bærer præg af at være skrevet i de sene aftentimer som et resultat af dagens allersidste kraftanstrengelse.
Med de sociale netværks hastige vækst siden 2008 har rigtig mange bloggere forsømt deres blog til fordel for de korte, hyppige opdateringer på fx Twitter.
Hvis man gerne vil køre sin blog professionelt, kræver det, at man opdaterer ofte. Er ens blog derimod et con amore-projekt, så er det helt op til en selv, hvor tit man opdaterer. Men man får så heller ikke en loyal læserskare. Netop derfor er det vigtigt, at man finder ud af, hvad man vil med sin blog. De fleste bloggere gør det for deres egen skyld og er drevet af lysten. Så man må ikke lade sig stresse af sin blog, medmindre man vil noget mere aktivt med den.
Jeg må give Marit ret. Det tager TID at være aktiv på sociale medier. Derfor skal man naturligvis også synes, at man får nok igen. Her er mine overvejelser over, hvad jeg får ud af sociale medier.
På Twitter får jeg min selvvalgte redigering af virkeligheden – input fra kilder og folk, som jeg finder interessante og stoler på. Har jeg brugt ½ time eller mindre på Twitter, finder jeg som regel 10 artikler eller links, som jeg bør læse. Når jeg har gjort det, er jeg ret godt opdateret indenfor mit felt – politiske nyheder, sociale medier og generelt indblik i, hvad der rører sig indenfor min interessesfære. I går og i dag har jeg fx kunne følge journalisterns fagfestival via tweets fra deltagerne. I sidste uge var det New Media Days, der leverede ny inspiration indenfor mit fag (se også mit indlæg om NMD på digitaletanker.dk).
Bloggen digitaletanker.dk fungerer som fælles vidensbank for Anna og mig. Det er samtidig et dynamisk online-visitkort. Her opdaterer vi med vores erkendelser, overvejelser om og cases fra det sociale web, ligesom vi samler vores optrædener i medier og på konferencer. Vores blog blev opdateret en hel del, da vi skrev bogen og umiddelbart efter bogen var udkommet. I 2010 har vi begge haft meget arbejde, så frekvensen er gået ned, men vi elsker begge tanken om at have vores eget fælles rum, hvor vi selv bestemmer tempoet, emnet og omfanget. Mange af vores indlæg bærer præg af at være skrevet i de sene aftentimer som et resultat af dagens allersidste kraftanstrengelse.
Med de sociale netværks hastige vækst siden 2008 har rigtig mange bloggere forsømt deres blog til fordel for de korte, hyppige opdateringer på fx Twitter.
Hvis man gerne vil køre sin blog professionelt, kræver det, at man opdaterer ofte. Er ens blog derimod et con amore-projekt, så er det helt op til en selv, hvor tit man opdaterer. Men man får så heller ikke en loyal læserskare. Netop derfor er det vigtigt, at man finder ud af, hvad man vil med sin blog. De fleste bloggere gør det for deres egen skyld og er drevet af lysten. Så man må ikke lade sig stresse af sin blog, medmindre man vil noget mere aktivt med den.
Etiketter:
blogging,
NewMediaDays,
sociale medier,
tidsrøver
onsdag den 27. oktober 2010
Er sociale medier bare spild af tid?
I indlæg såvel som kommentarer, har flere af jer været omkring emnet: hvad kan man bruge det til, de der sociale medier? Er det ikke bare en tidsrøver?
I er ikke de eneste, der er trætte af opdatering på Facebook om hjemmebag, men kritikken synes jeg ofte går ud på et sidespor.
Af samme årsag har jeg taget emnet op i et blogindlæg på vores anden blog.
Kommenter gerne!
Af samme årsag har jeg taget emnet op i et blogindlæg på vores anden blog.
Kommenter gerne!
torsdag den 21. oktober 2010
Få vist bloggens seneste kommentarer
Nu hvor debatterne er kommet godt i gang i jeres blogs kommentarspor, savner jeg at dette synliggøres i jeres blogs design.
Vis seneste kommentarer på jeres blogs
Blogger har nogle enkle widgets man kan sætte på sin blog, som de fleste af jer allerede har prøvet kræfter med - faste læsere, sidevisninger og seneste indlæg er blandt favoritterne.
Her vil jeg foreslå, at I tilføjer de seneste kommentarer til jeres listevisning i højre side (eller hvor I nu har widgets liggende).
...Men brug ikke den, i finder under gadgets
Der findes en applikation, der kan hente seneste kommentarer ind, som man kan finde under "populære gadgets". Men den er bygget af en tredje part, og sætter eftersigende cookies på din blog, hvilket ikke er godt. Derudover kan man ikke designe den, så den passer ind i bloggens resterende layout.
Brug RSS
Derfor! Gør i stedet følgende:
- Log ind på din blog
- Vælg design
- Under side-elementer kan du se opbygningen af jeres blogs design. Vælg den placering, du gerne vil anvende til "seneste kommentarer", og klik på "Tilføj en gadget".
- Gadget-biblioteket åbner nu op i et pop-up-vindue (du skal altså tillade pop-ups - i hvert fald i dette tilfælde)
- Scroll lidt ned i listen og vælg her "Feed"-gadget'en ved at klikke på +-ikonet.
- Lidt kryptisk beder den dig nu om at "konfigurere dit feed". Det er snørklet sprog for "indsæt feed". Her skal du nu indsætte følgende: http://NAVNETPÅJERESBLOG.blogspot.com/feeds/comments/full
- Og erstat "NAVNETPÅJERESBLOG" med navnet på jeres blog :-) For gruppe 1's blog ville det være "gruppe-mpk-ruc", så linket er http://gruppe-mpk-ruc.blogspot.com/feeds/comments/full.
- Klik på Fortsæt.
- Lav en sigende titel til din gadget, fx "Seneste kommentarer".
Nu skal du bestemme dig for: Hvor mange kommentarer, der skal vises? Skal datoen med? Skal afsender med? Samt om du vil åbne kommentarerne op i et nyt vindue? I eksempel-feltet kan du se, hvordan din gadget så kommer til at se ud.
Klik på Gem og pop-up-vinduet lukker.- Klik på Gem igen på selve bloggersiden, så dine design-ændringer bliver gemt.
- Voila, du har nu kommentarer vist på din blogs "forside" i dit eget layout.
Mvh. Anna
onsdag den 20. oktober 2010
Respons på opgaven d.18. oktober
Så har vi fået læst os igennem alle de mange indlæg! I er virkelig kommet godt omkring fra bloggere til ministre, og fra kendte afsendere til navnløse grupper.
Vi lægger i disse minutter respons op på systemet.
Vh. Astrid og Anna
tirsdag den 19. oktober 2010
Hvem har skudt bjørnen?
I næste uge skal grupperne lave et fælles blogindlæg om en række udvalgte cases. En af de cases, vi har udvalgt, er en interaktiv viral reklamevideo for slettelak. Desværre gik videoen i stykker hen over weekenden, og det var derfor ikke muligt at lege med bjørnen. Nu virker den igen, så skyd bjørnen - bare for sjov. Da det var uvist, hvor længe videoen ville være i stykker, har gruppen (nr. 6) i stedet fået filmen Verdens bedste nyheder som case. Den er også spændende!
På vores blog er der en liste over andre danske cases, som kan tjene som inspiration på kurset generelt.
Bjørne-videoen er en interessant case, fordi den viser, at hvis man kan lave virale reklamer for slettelak, kan man vist lave det for hvad som helst. Spørgsmålet er så, hvem der overhovedet bruger slettelak nu om stunder?
De øvrige grupper har fået følgende cases:
Helle Thorning på Facebook
Lars Løkke på Facebook
Skattefar på Twitter
Danske Bank med Bedre Bank
Roskilde Festival på Facebook
Den britiske premiereminister på Flickr
Med disse cases kommer holdet rundt om brug af sociale medier indenfor politik, det offentlige, finanssektoren og oplevelsesøkonomi/kultur.
Lars Løkke på Facebook
Skattefar på Twitter
Danske Bank med Bedre Bank
Roskilde Festival på Facebook
Den britiske premiereminister på Flickr
Med disse cases kommer holdet rundt om brug af sociale medier indenfor politik, det offentlige, finanssektoren og oplevelsesøkonomi/kultur.
På vores blog er der en liste over andre danske cases, som kan tjene som inspiration på kurset generelt.
fredag den 15. oktober 2010
Cases til brug ved d.25. og rettelse til programmet
Så er de forskellige cases lagt på systemet, og det er anført hvilken gruppe, der skal skrive om hvilken case.
Næste uge
Vi ser frem til at læse jeres individuelle analyser, af en case som I selv har valgt d.18/10.
I har så frem til onsdagen til at kommentere på indlæg fra egen gruppe (og dermed på egen blog, som hvis Astrid kommenterede på mit indlæg). Dette skal I gøre på to indlæg = to kommentarer på to seperate indlæg på egen blog.
Her havde vi oprindeligt tænkt, at I, i samme omgang, også svarede på de kommentarer, som I selv fik. Men her ville I gerne have frem til fredag, til at gøre dette.
Derfor ser næste uges plan således ud:
Senest mandag kl. 22 = publicering på begge systemer af egen analyse
Senest onsdag kl. 22 = kommentarer på 2 af gruppemedlemmernes publicerede indlæg
Senest fredag kl. 12 = svar på de kommentarer man selv har fået. Og det antal, afhænger jo af, hvor mange kommentarer, man har fået.
God blogging til da!
Etiketter:
analyse,
kunsten at kommentere,
opgaver,
program
mandag den 11. oktober 2010
Velkommen til MPK-holdet
Tillykke til hele holdet på MPK med jeres nye status som bloggere!
For at komme helt igang:
- kig på jeres profil. Afspejler den det digitale billede I gerne vil sende?
- kig på de andres blogs -> meld dig som fast læser. I dit eget "Betjeningspanel" kan du så se dem, under "læseliste" og "blogs, jeg læser fast". Her kan du se, hvordan indlægene ser ud for de mange, der læser blogs på denne her måde. Enten via deres systemers backend (jeres profiler, når I logger ind) eller via RSS-læsere. Plus I så kan få et overblik over hinandens blogs og trække på hinandens erfaringer.
Bedste bloghilsner!
p.p.s. Google Reader og Feedly kan anbefales som RSS-læsere, hvis Ikke du vil bruge blogger.
p.p.p.s Hvis I vil have inspiration til andre blogs I kan følge, så kig på artiklen "60 medieblogs du bør læse" eller Overskrift.dk's temaer.
lørdag den 9. oktober 2010
Lidt om blogger.com
Som en del af undervisningen skal I blogge. Her har vi valgt, at det skal ske på blogger.com, da det er en af de letteste blog-services. Det har dog den lille hage, at det kræver en gmail, for at kunne oprette sig. I skal derfor oprette en gmail, hvis ikke I har en i forvejen.
Opret mail
Gå til mail.google.com og følg oprettelsesproceduren.
Du skal vælge et navn og en kode. Har du ikke tænkt dig at bruge din gmail til andet end dette kursus, så vælg det lette: dit navn og en kode du bruger i forvejen et andet sted.
Hvorfor gmail?
Google har skabt gmail og blogger. Mailen er dit log ind og den måde Google, verificerer din identitet på. Når du logger ind, bekræfter Google, at der er tale om dig, og giver der derefter en række muligheder.
Google giver dig - hvis du ønsker det - en Googleprofil, som kan ses af alle (Jeg er her - Astrid her). Det er en slags hjemmeside eller profilside, som er synlig, der viser forskellige facetter af ens nettilstedeværelser. På den kan man koble sine billeder (hvortil Google har lavet Picassa). Ligesom du kan få dine kort serveret, hvis du bruger Google-maps. Google har også en RSS-læser kaldet Google-reader, der gør det muligt for dig at samle feedet fra diverse digitale informationskilder - RSS-feeds fra blogs eller med indlandsnyhederne fra Politiken, organisere dem og måske endda dele dem. Vil du vide mere om RSS, så start på Wikipedia.
Vælger du at dele dine indlæg, så skaber Google et RSS på dig. Så kan andre igen abonnere på det, du synes er interessant, som de så kan få feedet ind i deres RSS-læser.
Tilbage til blogger
Blogger har selv en hjælpefunktion, hvis du går sur i det.
Men ellers kommer der en simpel en her:
- Log ind på blogger.com
- Vælg opret blog
- Gå til indstillinger
- tilføj mailadresserne på medlemmerne i din gruppe, og gør alle til admin.
- and your good to go!
Så skal I skrive bloggens formål inde i bloggens beskrivelse:

Og så skal I sætte bloggens design op:
Design: Klik på de elementer, I vil ændre.
Slutteligt: Skriv navnet på jeres blog inde på "systemet" på dette indlæg (og meget gerne også her i kommentarsporet).
Links fra og til undervisningen
Vi kastede om os med en del links undervejs i undervisningen. Nedenfor har vi forsøgt at huske dem alle, har vi undladt nogle så skriv i kommentarerne. Eller google det og del det via kommentarsporet ;-)
Twitter applikationer:
Tweetdeck er den, som vi viste et screendump af. Brizzly er en anden applikation vi kan anbefale blandt de mange-mange applikationer, der findes.
Ellers har Twitter fået nyt design, der trækker på mange af de funktioner som applikationerne har vænnet folk til.
Se også en guide til at komme i gang med Twitter (pdf på issuu.com)
Datakilder - Tal om sociale medier:
Se også en guide til at komme i gang med Twitter (pdf på issuu.com)
Datakilder - Tal om sociale medier:
Tallene fra Danmarks Statistik har vi blogget om på vores blog, digitale tanker. Hvis I vil dykke mere ned i tallene, er der direkte adgang til dele af databanken på Danmarks Statistiks hjemmeside.
Facebook-retningslinjer
Berlingskes ligger her i et worddokument.
Blogging:
Gmail findes her, til når I skal oprette jer for at kunne blogge.
Blogger.com - er her hvor vi er. Vi laver et seperat indlæg, der guider jer igennem oprettelse af blog og tips til blogning.
Så er vi i gang!!
Efter en hektisk morgen med startspærrer og vejarbejde er vi nået halvvejs i den første undervisningsgang. Vi har glædet os til at møde holdet, og siden august mødtes hver onsdag for at forberede. Dejligt endelig at være kommet i gang!!
Som nævnt vedr. kommunikationsprojekter og sociale medier, er det jo vigtigt at have formuleret nogle succeskriterier. Vi er nu i den heldige situation, at I har lavet en masse for os.
Nedenfor er jeres postits med jeres forventninger til os og kurset omkring sociale medier i praksis. Fælles ser det ud til at være et ønske om generel forståelse og få nogle erfaringer med, hvad der virker. Nu får vi at se, om I synes, I har fået jeres forventninger indfriet, når vi igen er sammen d.19. november.
Forventningerne var som følger:
Under gennemgangen af vores bog kom ligeledes ønsker om at få diskuteret følgende:
Som nævnt vedr. kommunikationsprojekter og sociale medier, er det jo vigtigt at have formuleret nogle succeskriterier. Vi er nu i den heldige situation, at I har lavet en masse for os.
Nedenfor er jeres postits med jeres forventninger til os og kurset omkring sociale medier i praksis. Fælles ser det ud til at være et ønske om generel forståelse og få nogle erfaringer med, hvad der virker. Nu får vi at se, om I synes, I har fået jeres forventninger indfriet, når vi igen er sammen d.19. november.
Forventningerne var som følger:
- At kunne navigere i de forskellige medier
- Sociale medier – nye vinkler? Blogs har forsøgt, nyt under overfladen? Overflade el. Substans?
- Prøv at bruge sociale medier på en mere målrettet og gennemtænkt måde end jeg plejer!
- Ligner de bogomslaget? Få noget nyt, jeg ikke vidste
- At blive klogere på det er n god ide at lave sociale medier i sundhedsvæsenet
- Få redskaber/ideer til hvordan man bruger sociale medier i en investeringsbank.
- Et modefænomen. Er dit et modent medie?
- Grundig gennemgang af ”sociale medier” Hvor står vi pt? Hvad kan man bruge dem til i hverdagen?
- Jeg forventer, at få en forståelse af sociale mediers rolle som en uundgåelig del af organisationers fremtidige kommunikationsstrategier. Er der grænser?
- Fra storytelling til story-listening. Altså hvordan sociale medie hjælper mig tættere op målgruppen!
- Lære om sociale medier, da jeg ikke lærte om dem på min uddannelse i sin tid. Bogen var virkelig god og en øjenåbner – glædede mig til kurset. Håber at kunne rådgive mine forskere om blogs bagefter.
- Fordele og risici ved at bruge sociale medier => skal min arbejdsplads (fagforeninger) bruge dem mere aktivt fx ift. Ok-forhandlinger? Forskellene på de sociale medier it. Målgrupper, mål o.l.
- Relevant professionelt & privat. Lære noget om den sociale kode i disse medier.
- Den praktiske erfaring giver et andet perspektiv på teorien
- Mål: Bedre klædt på til at navigere rundt i det digitale landskab. Bedre til at bruge sociale medier. Bedre til at indgå i dialogen om sociale medier. Glæder mig.
- At få en fornemmelse af i sær muligheder og faldgrupper indenfor den digitale kommunikation og dens særlige karakteristika.
- Lære do’s and don’ts. Blive klogere på muligheder og begrænsninger i de sociale medier. Lære konkrete kommunikative værktøjer til brug i sociale medier.
- Redskaber og overvejelser til brug ved hands-on.
- ”Hands on” – mulighed for selv at prøve at arbejde med sociale medie. Større kendskab til de forskellige medier.
- At få indsigt i mediernes anvendelse g rækkevidde. At få aflivet eller bekræftet forståelsen. At få hands on.
- Nyt om muligheder for at kommunikere professionelt via sociale medier
- Overvejelser om at bruge sociale medier professionelt i et firma fx
- Hvad er de forskellige mediers styrker og svagheder. At prøve de af.
- Forventninger. Lære betydningen af at blogge – og blogge i det hele taget. Få en forståelse + indsigt i hvad der skaber rammene for en velfungerende social platform
- Jeg forventer at lære, hvordan jeg opretter og arbejder med en blog – der har til formål at få dialog med patienter/kunder. Kurset kommer rent personligt på et godt tidspunkt – så det er en ekstra motiverende.
- En øjenåbner på de sociale mediers potentiale. E det andet og mere end, at man på FB kan læse, at ens venner bage brød, sidder i toget, eller arbejdet. Hvad er mulighederne? Praktisorienteret forløb.
- Større kendskab til sociale medier, så jeg vil kunne anvende det i mit arbejde med kommunikation. Supert! At det er en del af undervisningsforløb.
- Få en forståelse af de sociale medier kommunikative potentiale.
- Jeg ønsker at få kendskab til sociale medier og praktiske værktøjer til selv at kunne anvende dem i arbejdssammenhæng og privat
- At skelne mellem brugen og værdien af de forskellige sociale medier.
- Hvad er det? Og kan det bruges? (i hvilke tilfælde).
Under gennemgangen af vores bog kom ligeledes ønsker om at få diskuteret følgende:
- Det etiske aspekt? Der kommer jo nu hadegrupper på facebook, mod folk der ikke er på Facebook – man kan jo blive tvunget ind i det?
- Privatliv vs. Offentlighed?
- Tillid og ærlighed? Vores strategiske mål er jo ikke altid det, som folk tror, når de henvender sig?
- TID? Hvordan skal man få tid til det hele?
- Hvor ender det? Hvad sker det? Der kommer jo hele tiden nye netværk til, hvordan skal man vide, hvad man skal bruge og investere kræfter i. Få nogle værktøjer til at kunne selektere i kaos
- Hvordan sætter man agenter op til at blogge? Hvordan finder man dem, der skal blogge?
Etiketter:
bruttoliste,
feedback,
forventninger,
Første undervisningsgang,
Introduktion,
Søminen
onsdag den 25. august 2010
Forberedelserne er i gang!
Så er vi i gang igen efter sommerferien med at planlægge vores første undervisningsgang på RUCs MPK - med "Lyt til elefanterne" og lækre smoothies.Da kurset handler om sociale medier, bliver kursisterne blogger.com-blog et væsentligt omdrejningspunkt i kurset. Derfor har vi også oprettet en blogger-blog, hvor vi undervejs på kurset vil blogge.
Lige nu taler vi om, i hvilket omfang vi skal liveblogge, tweete og blogposte på den indledende kursusdag. Det ligger i hvert fald fast, at powerpoint-oplæg bliver et bærende element, suppleret af øvelser og diskussioner.
Ellers blogger vi på digitaletanker.dk, som er en wordpress-blog, og på Twitter som hhv. @annaebbesen og @astridhaug.
Vi glæder os til at komme i gang!

Abonner på:
Opslag (Atom)

