Vi glæder os til at møde jer d. 10. September til kursets intro!
Som beskrevet i programmet og fagbeskrivelsen skal I oprette en Facebook-konto (hvis ikke I allerede har en) og tilmelde jer en Facebook-gruppe ved navn "MPK2011".
Den har Astrid Haug og Anna Ebbesen som administratorer og kan findes via dette link: http://www.facebook.com/groups/MPK2011/
I skal ligeledes oprette en gmail-konto, hvis ikke I har en i forvejen. Dette kan gøres her: mail.google.com .
Vi skal nok komme rundt om gruppen på Facebook og Blog-formatet på intro'en, så I er trygge ved den første aflevering.
God læsning til da!
MPK RUC
Anna Ebbesen og Astrid Haug blogger undervejs i forløbet "Sociale medier i praksis" på RUCs Master i professionel kommunikation.
mandag den 8. august 2011
tirsdag den 30. november 2010
Tak for denne gang!
Så er vores kursus i sociale medier afsluttet. Vi er blevet en del klogere på at undervise, ligesom vi håber, kursisterne har lært en masse om sociale medier, blogs, de sociologiske aspekter og nye tendenser. Vi har samtidig stiftet bekendtskab med den gamle Sømine-station i Holbæk, hvor kurset fandt sted. Vi ser frem til at afholde et tilsvarende kursus med et nyt hold studerende i 2011.
mandag den 15. november 2010
Blog ’till you drop?
Mange af de studerende har reflekteret over det at blogge – helt i tråd med kursets formål. Janne skriver, at hun oplever bloggen som ekstra arbejde og reflekterer over, hvorfor gruppen ikke har opdateret i seks dage. Michael spørger, om han bare er en gammel og bitter mand, fordi han ikke har set lyset i at blogge. Marit har en reflektion over tid: ” Jeg kan undres over hvor meget tid det kræver at være social på nettet. Man kan jo sidde her i timer!!”
Jeg må give Marit ret. Det tager TID at være aktiv på sociale medier. Derfor skal man naturligvis også synes, at man får nok igen. Her er mine overvejelser over, hvad jeg får ud af sociale medier.
På Twitter får jeg min selvvalgte redigering af virkeligheden – input fra kilder og folk, som jeg finder interessante og stoler på. Har jeg brugt ½ time eller mindre på Twitter, finder jeg som regel 10 artikler eller links, som jeg bør læse. Når jeg har gjort det, er jeg ret godt opdateret indenfor mit felt – politiske nyheder, sociale medier og generelt indblik i, hvad der rører sig indenfor min interessesfære. I går og i dag har jeg fx kunne følge journalisterns fagfestival via tweets fra deltagerne. I sidste uge var det New Media Days, der leverede ny inspiration indenfor mit fag (se også mit indlæg om NMD på digitaletanker.dk).
Bloggen digitaletanker.dk fungerer som fælles vidensbank for Anna og mig. Det er samtidig et dynamisk online-visitkort. Her opdaterer vi med vores erkendelser, overvejelser om og cases fra det sociale web, ligesom vi samler vores optrædener i medier og på konferencer. Vores blog blev opdateret en hel del, da vi skrev bogen og umiddelbart efter bogen var udkommet. I 2010 har vi begge haft meget arbejde, så frekvensen er gået ned, men vi elsker begge tanken om at have vores eget fælles rum, hvor vi selv bestemmer tempoet, emnet og omfanget. Mange af vores indlæg bærer præg af at være skrevet i de sene aftentimer som et resultat af dagens allersidste kraftanstrengelse.
Med de sociale netværks hastige vækst siden 2008 har rigtig mange bloggere forsømt deres blog til fordel for de korte, hyppige opdateringer på fx Twitter.
Hvis man gerne vil køre sin blog professionelt, kræver det, at man opdaterer ofte. Er ens blog derimod et con amore-projekt, så er det helt op til en selv, hvor tit man opdaterer. Men man får så heller ikke en loyal læserskare. Netop derfor er det vigtigt, at man finder ud af, hvad man vil med sin blog. De fleste bloggere gør det for deres egen skyld og er drevet af lysten. Så man må ikke lade sig stresse af sin blog, medmindre man vil noget mere aktivt med den.

Etiketter:
blogging,
NewMediaDays,
sociale medier,
tidsrøver
onsdag den 27. oktober 2010
Er sociale medier bare spild af tid?
I indlæg såvel som kommentarer, har flere af jer været omkring emnet: hvad kan man bruge det til, de der sociale medier? Er det ikke bare en tidsrøver?
I er ikke de eneste, der er trætte af opdatering på Facebook om hjemmebag, men kritikken synes jeg ofte går ud på et sidespor.
Af samme årsag har jeg taget emnet op i et blogindlæg på vores anden blog.
Kommenter gerne!
Af samme årsag har jeg taget emnet op i et blogindlæg på vores anden blog.
Kommenter gerne!
torsdag den 21. oktober 2010
Få vist bloggens seneste kommentarer
Nu hvor debatterne er kommet godt i gang i jeres blogs kommentarspor, savner jeg at dette synliggøres i jeres blogs design.
Vis seneste kommentarer på jeres blogs
Blogger har nogle enkle widgets man kan sætte på sin blog, som de fleste af jer allerede har prøvet kræfter med - faste læsere, sidevisninger og seneste indlæg er blandt favoritterne.
Her vil jeg foreslå, at I tilføjer de seneste kommentarer til jeres listevisning i højre side (eller hvor I nu har widgets liggende).
...Men brug ikke den, i finder under gadgets
Der findes en applikation, der kan hente seneste kommentarer ind, som man kan finde under "populære gadgets". Men den er bygget af en tredje part, og sætter eftersigende cookies på din blog, hvilket ikke er godt. Derudover kan man ikke designe den, så den passer ind i bloggens resterende layout.
Brug RSS
Derfor! Gør i stedet følgende:
- Log ind på din blog
- Vælg design
- Under side-elementer kan du se opbygningen af jeres blogs design. Vælg den placering, du gerne vil anvende til "seneste kommentarer", og klik på "Tilføj en gadget".
- Gadget-biblioteket åbner nu op i et pop-up-vindue (du skal altså tillade pop-ups - i hvert fald i dette tilfælde)
- Scroll lidt ned i listen og vælg her "Feed"-gadget'en ved at klikke på +-ikonet.
- Lidt kryptisk beder den dig nu om at "konfigurere dit feed". Det er snørklet sprog for "indsæt feed". Her skal du nu indsætte følgende: http://NAVNETPÅJERESBLOG.blogspot.com/feeds/comments/full
- Og erstat "NAVNETPÅJERESBLOG" med navnet på jeres blog :-) For gruppe 1's blog ville det være "gruppe-mpk-ruc", så linket er http://gruppe-mpk-ruc.blogspot.com/feeds/comments/full.
- Klik på Fortsæt.
- Lav en sigende titel til din gadget, fx "Seneste kommentarer".
Nu skal du bestemme dig for: Hvor mange kommentarer, der skal vises? Skal datoen med? Skal afsender med? Samt om du vil åbne kommentarerne op i et nyt vindue? I eksempel-feltet kan du se, hvordan din gadget så kommer til at se ud.
Klik på Gem og pop-up-vinduet lukker.- Klik på Gem igen på selve bloggersiden, så dine design-ændringer bliver gemt.
- Voila, du har nu kommentarer vist på din blogs "forside" i dit eget layout.
Mvh. Anna
onsdag den 20. oktober 2010
Respons på opgaven d.18. oktober
Så har vi fået læst os igennem alle de mange indlæg! I er virkelig kommet godt omkring fra bloggere til ministre, og fra kendte afsendere til navnløse grupper.
Vi lægger i disse minutter respons op på systemet.
Vh. Astrid og Anna
tirsdag den 19. oktober 2010
Hvem har skudt bjørnen?
I næste uge skal grupperne lave et fælles blogindlæg om en række udvalgte cases. En af de cases, vi har udvalgt, er en interaktiv viral reklamevideo for slettelak. Desværre gik videoen i stykker hen over weekenden, og det var derfor ikke muligt at lege med bjørnen. Nu virker den igen, så skyd bjørnen - bare for sjov. Da det var uvist, hvor længe videoen ville være i stykker, har gruppen (nr. 6) i stedet fået filmen Verdens bedste nyheder som case. Den er også spændende!
På vores blog er der en liste over andre danske cases, som kan tjene som inspiration på kurset generelt.
Bjørne-videoen er en interessant case, fordi den viser, at hvis man kan lave virale reklamer for slettelak, kan man vist lave det for hvad som helst. Spørgsmålet er så, hvem der overhovedet bruger slettelak nu om stunder?
De øvrige grupper har fået følgende cases:
Helle Thorning på Facebook
Lars Løkke på Facebook
Skattefar på Twitter
Danske Bank med Bedre Bank
Roskilde Festival på Facebook
Den britiske premiereminister på Flickr
Med disse cases kommer holdet rundt om brug af sociale medier indenfor politik, det offentlige, finanssektoren og oplevelsesøkonomi/kultur.
Lars Løkke på Facebook
Skattefar på Twitter
Danske Bank med Bedre Bank
Roskilde Festival på Facebook
Den britiske premiereminister på Flickr
Med disse cases kommer holdet rundt om brug af sociale medier indenfor politik, det offentlige, finanssektoren og oplevelsesøkonomi/kultur.
På vores blog er der en liste over andre danske cases, som kan tjene som inspiration på kurset generelt.
Abonner på:
Opslag (Atom)